 Generalforsamling i Ebeltoft Jazzklub1. maj 2008Formandens beretning: Temaer: 1. præsentation af bestyrelsen 2. fra Havmågen til Kulturministeriet 3. den musikalske linje 4. tilskudssystemet 5. PR-indsatsen 6. de 2 nøglefunktioner: klubfunktionen og spillestedsfunktionen – eller balancen mellem medlemmer og gæster 7. Mogens Mønsted Velkommen til den ordinære generalforsamling 2008 og den nye bestyrelses første generalforsamling. Den ekstraordinære generalforsamling i september medførte som bekendt stor udskiftning i bestyrelsen: 3 nye bestyrelsesmedlemmer ud af 5. Derfor er det vigtigt at fortælle generalforsamlingen, at den nye bestyrelse i sin foreløbigt korte levetid har fungeret til i det mindste bestyrelsesmedlemmernes udtalte tilfredshed. Vi afvikler vore møder i en behagelig, fordragelig og samtalevenlig atmosfære, hvor beslutningerne bliver taget med skyldig hensyntagen til de meninger og holdninger, som de enkelte bestyrelsesmedlemmer tilkendegiver. Og hvem er så den nye bestyrelse? Lad mig starte med de gamle kendinge: Mogens Mønsted, som er kasserer: tidligere lærer, nu aktivt udøvende kunstner med bl.a. stenskulpturer som en væsentlig produktion. Mit forslag er, at man med Mogens aftaler et besøg i hans værksted i hans hjem i Albøge. I tilgift får man så mulighed for at se nogle af hans kone Kirstens flotte malerier. Og så er Mogens aktiv spillemand fortrinsvis med saxofon og fløjte som instrumenter. Det drejer sig væsentligst om jazz, så hans tilgang til jazzklubben skal findes i dette forhold. Og så er der Lisbeth, også kaldet Elisabeth Rasmussen, pædagog på efterløn, bosat i Hyllested sammen med sin mand Jørgen Boe. Lisbeth har et multimusikalsk talent, som udover jazzklubben også Mavedanserforeningen har glæde af. Lisbeth er vores sekretær, og I kan se protokollen, hvis I vil kigge nærmere på, hvad vi beslutter på vore månedlige bestyrelsesmøder. Så kommer vi til de nye: Iver Riis, socialrådgiver og bosat i udkanten af byen mellem golfbanen og Dråby. Ivers forkærlighed for jazz er af ældre dato, dog ikke så gammel som den kontrabas, han har stående hjemme, og som han vist ikke spiller så meget på mere, fordi den har knækket halsen. Men med bassen som tilgang til jazzen har Iver fulgt det basale udgangspunkt for sin interesse, og denne optagethed af det fundamentale har han rendyrket ved for nogle få år siden at uddanne sig til kok, en uddannelse som bestyrelsen endnu har til gode at mærke ved et middagsbord, mens andre måske her tilstedeværende har gjort erfaringer med den side af ham. Iver kunne desværre ikke være tilstede i dag, fordi han netop er kokkemæssigt forpligtet andetsteds. Så er der Kristian Krog. Han kræver næppe nogen udførlig præsentation. Den sørger han selv for med hyppige og korte mellemrum i den lokale dags- og ugepresse. Dette PR-gen har vi rigtig meget gavn af i jazzklubben. Kristian er vores PR-mand, og hans engagement i sit Kulturministerium giver både dette og jazzklubben store fordele. Kristian er bestyrelsens – og vist nok også jazzklubbens – Benjamin: endnu ikke fyldt 30. Jeg skal hilse og sige, at der er et endog ganske stort spring op til klubbens næstyngste medlem: et forhold som vi spekulerer en hel del over og vældig godt kunne tænke os at gøre noget ved. Kristian er uddannet i Musikvidenskab og Kunsthistorie og bor i Dråby i det efter egen opfattelse flotteste hus i byen, andre vil sige det guleste, sammen med sin kone Mette og datter Isabella. Endelig mig selv: Søren Iversen: pensioneret højskolelærer fra den nu hedengangne Sproghøjskolen på Kalø, hvor jeg gennem godt og vel 25 år stod for undervisningen af ikke-danske elever og højskolens musikundervisning. I denne sammenhæng etablerede jeg Sproghøjskolen som et spillested for rytmisk musik, og igennem en årrække havde jeg fornøjelsen af at se min forgænger som formand for Ebeltoft Jazzklub, Britta, som en trofast og flittig gæst til vore koncerter. Min kone Lise og jeg bygger p.t. et nyt hus her i Ebeltoft og forventer efter 1,5 års byggeri at nå færdig inden udgangen af 2008/9. Indtil da bor vi i Fuglsø. Jeg er formand. Nu ved I lidt mere om os, så nu kan vi gå over til det mere lødige i formandsberetningen. Flytningen fra Havmågen til Kulturministeriet Vi har som bekendt forlagt vores tilhørssted til Kulturministeriet her. Det var en beslutning, som allerede den daværende bestyrelse traf og som vi har bekræftet ved at søge en stærkere forankring til stedet som fast bruger. Således afvikler vi hvert andet bestyrelsesmøde her, vi har foræret kulturministeriet en fast mikrofon til forstærkning af klaveret, som vi har flyttet herop som fast inventar, så længe kommunen og vi finder det rigtigt. Af andre gevinster ved flytningen er det værd at fremhæve, at alle publikummer nu kan følge med i hvad der sker på scenen. Man er som tilhører til en koncert her i Kulturministeriet henvist til musikken. Og det er vel også meningen. Ingen raslen fra tallerkener og bestik, ingen forstyrrende snak i skjulte kroge, langt større lydhørhed overfor det musikalske – og så er musikerne henrykte for stedet, netop af de her omtalte grunde. Ikke et eneste orkester i denne bestyrelses korte levetid har undladt at udtale deres store glæde over og forhåbning til Kulturministeriet som jazzklubbens tilhørssted. ”Sikke fremragende faciliteter I har fået her. Dem må I værne om,” siger man samstemmende. Og vi lover naturligvis at gøre hvad vi kan og håber, at vore medlemmer og gæster vil gøre det sammen. Det er af uvurderlig betydning at musikerne i de enkelte bands holder meget af at komme her. Det gør hele tilværelsen lidt lettere – og jeg har da allerede eksempler på at særdeles velrenommerede orkesterledere har tilbudt at slå af i prisen, fordi de gerne vil komme at spille her. Det er skønt at være formand for en jazzklub, der har et rigtig godt renommé blandt de udøvende musikere. Det bringer forholdet mellem vores arbejdsmæssige indsats og fornøjelsen i de rette proportioner, når musikerne henvender sig fordi de sætter stor pris på at gæste os. Det betyder alt sammen, at det er betydeligt lettere at stille krav om et højt musikalsk kvalitetsniveau. Et krav vi må stille al den stund vi på vores hjemmeside har følgende ”programerklæring”: Det er en væsentlig del af klubbens strategi, at den højest mulige kvalitet skal danne grundlag for arrangementerne, dels for at fastholde og udbygge medlemskredsen og gæstedeltagelsen og dels for at gøre det attraktivt for de bedste orkestre at optræde i Ebeltoft.” Og hertil kommer at vi får betydelig hjælp fra det offentlige: af vore samlede indtægter udgør offentlige tilskud knap 100.000 kr. ud af i alt 183.000, altså ca. 55%. Og knap halvdelen af disse tilskud kommer fra statslige midler (Kunststyrelsen), og det betyder, at vi også må præsentere såkaldt smalle arrangementer, fordi netop disse er en af tankerne med dette tilskud. Den musikalske linje I bestyrelsen har vi drøftet den musikalske linje. Det er ikke ukendt, at der blandt jazz-folk med mellemrum udspiller sig en gammel diskussion mellem folk der sværger til traditionel, new-orleansjazz og swingmusik eller sagt på en anden måde: betragter den klassiske jazz som den egentlige jazz, mens den moderne jazz betegnes som uforståelig og derfor ikke interessant at lægge øre til. Det velkendte, det genkendelige har forrang, mens det mere fremmedartede anskues som noget, der forstyrrer og irriterer snarere end forskønner sindet. Den bestyrelse, som blev sammensat ved generalforsamlingen i september sidste år, må naturligvis forholde sig til denne diskussion. Og jeg kan straks oplyse, at begge synspunkter er repræsenteret i bestyrelsen. Men i vores tilfælde er der en vilje til gensidig lydhørhed og respekt for de forskellige holdninger forstået på den måde, at der skal være plads – ikke kun i jazzklubben, men også i bestyrelsen og på repertoiret - til alle synspunkter. Med andre ord: vi ønsker mangfoldigheden og forsøger at bekæmpe ensidigheden. Og vi gør det med baggrund i jazzklubbens vedtægters formålsparagraf, hvori der står, at det er formålet at fremme den rytmiske musik. Det håber vi kommer til udtryk i vores forårsprogram, som alle forhåbentlig har fået. Af det har vi har gennemført det første arrangement med efter min opfattelse meget stor succes: ca. 70 mennesker fordelt med henved dobbelt så mange gæster som medlemmer nød i fulde drag Sinne Eeg, Morten Lund, Mads Vinding og Peter Rosendahl i en musikalsk set usædvanlig flot koncert. Og om lidt er det så Kathrine Madsens tur. Programmets sammensætning ligger efter bestyrelsens opfattelse i smuk forlængelse af de gennem nogen tid indarbejdede principper for jazzklubbens repertoire. Vi tilgodeser både blues-musikken, den traditionelle jazz med bl.a. et par frokostarrangementer, mainstream-jazzen med Sinne Eeg og Kathrine Madsen og den moderne jazz med et New-York-navn fra Brooklyn: Michael Blake. Gennem de sidste 2 år har jazzklubben forsøgt sig med arrangementer i juli, og det er blevet til 2 meget flotte koncerter på Fregatten, senest i juli 07 med Thomas Clausen New Quintet. Sommerkoncerten i juli overvejer vi at forfølge. Der skal 3 gange til at skabe en tradition, og laver vi et lignende arrangement til sommer er traditionen skabt. Hvorvidt det bliver til noget, ved vi p.t. endnu ikke, men det indgår i vore overvejelser i forbindelse med planlægningen af efterårets program. En planlægning som vi p.t. ikke har de tilstrækkelige forudsætninger for at kunne sige noget som helst sikkert om. Ikke fordi vi ikke har ønsker og tilbud, men fordi økonomien ikke er på plads på grund af landets manglende finanslov. Tilskudssystemet Det giver mig anledning til at sige lidt om tilskudssystemet. Vi har jo ingen som helst mulighed for at leve af kontingenter og entreindtægter. Så vi søger og modtager offentligt støtte i form af tilskud fra Syddjurs Kommune. Når dette tilskud er hjemme, kan vi med det i hånden søge tilskud fra Kunststyrelsen, som typisk giver et tilsvarende beløb som kommunen. Problemet i ordningen er, at vi i år ikke kunne få behandlet vores ansøgning i kommunen så betids, at vi kunne overholde ansøgningsfristen til Kunststyrelsen, 1. november. Kun kunne vi sende en ansøgning med en forventet bevilling. Men det er ikke nok for Kunststyrelsen. For overhovedet at ville behandle en ansøgning, vil man se et skriftligt tilsagn om den kommunale bevilling. Denne kunne vi af uransagelige grunde først få i januar måned, og vi er derfor p.t. uvidende om, hvorvidt vi får fra kunststyrelsen. Vi ved dog, at vi i et eller andet omfang er med blandt dem, der tildeles midler. Så vi er fortrøstningsfulde. Når vi engang i marts forhåbentlig eller april senest har hørt fra Kunststyrelsen, kan vi tage fat på arrangementer efter juni. PR-indsatsen Et tema, som vi har besluttet at forstærke, er PR-indsatsen. Vi vil gerne have en plads i den almindelige lokale, regionale og for den sags skyld både nationale og internationale bevidsthed der gør, at man som en selvfølge tænker på jazzklubben, når Ebeltoft bliver nævnt på samme måde som man forbinder Fregatten med bynavnet. Det er meget ambitiøst, måske så meget at nogle vil mene, at vi har fået storhedsvanvid. Men det er en forudsætning for jazzklubbens fortsatte eksistens, at den bliver en hel naturlig del af ikke kun det lokale kulturliv, men også bliver et tilbud til alle, der gæster Ebeltoft. Vi må tænke på, at vores medlemsfortegnelse – når vi ser bort fra PR- og kulturminister Kristian kunne være en liste over folk der enten har forladt eller er på vej ud af arbejdsmarkedet – sådan lidt groft formuleret. Gennemsnitsalderen er så høj, at kun gennemsnitskirkegængeren i Den Danske Folkekirke kan konkurrere med vores. Vi har som følge heraf draget nogle konsekvenser. Vi har som I forhåbentlig har bemærket besluttet at sende en lille reminder i form af et postkort ud til samtlige medlemmer, hvori vi gør opmærksom på det kommende arrangement. Vi forsøger også at styrke annonceringen og forsøger at komme bedre igennem i medierne med foromtale og små artikler om de kunstnere, vi præsenterer. Det lykkes i et vist omfang, men langt fra i den udstrækning, vi kunne tænke os. Og vi må slå helt fast, at uden fyldig omtale i Ebeltoft Folketidende og andre lokale medier har vi ikke en kinamands chance for at gennemføre ordentlige arrangementer. Der er nemlig det interessante at bemærke, at vore medlemmer kun sjældent udgør flertallet af deltagerne til et arrangement. Gæsterne er som regel klart i overtal. I gennemsnit er forholdet vel noget i retning af 35% medlemmer og 65% gæster. Så det at komme ud til et bredt publikum er afgørende vigtigt for os. Derfor vil vi i tiden fremover bruge penge på PR. De 2 nøglefunktioner Og det giver mig anledning til at sige et par ord om de 2 nøglefunktioner, vi i bestyrelsen mener at have og om forholdet imellem dem: 1. at danne rammen for en traditionel klubvirksomhed for jazzklubbens medlemmer og 2. være det spillested for Ebeltoft og omegn, hvor rytmisk musik med hovedvægt på jazz kan udfolde sig. Hvad den første angår håber vi at leve op til dette og at forbedre forholdene ved at have fået et fast tilholdssted, som så at sige er vores eget forstået på den måde, at der ikke er private interesser forbundet med stedet. Her er tale om et interessefællesskab, fordi både Kulturministeriet og vi hviler på en slags kulturel fællesnævner, hvor Kulturministeriet er den fysiske ramme og jazzklubben den åndelige ramme om den opgave at skabe grobund for og ramme om det fællesskab, som en klubvirksomhed hviler på og udspiller sig i: nemlig at tage aktivt del i og dyrke en fælles musikinteresse. Hvad den anden funktion angår er vi af den opfattelse, at den er uundværlig, fordi den er med til at holde liv i medlemstilgangen, når frafaldet sætter ind, fordi den holder døren til omverdenen åben og fordi den er en nødvendig forudsætning for at jazzklubben kan løfte mere omkostningskrævende arrangementer af større kvalitet og lødighed og gerne med internationale perspektiver. Bestyrelsens opgave er at finde den hensigtsmæssige balance mellem de 2 funktioner og få dem til at komplimentere hinanden i stedet for at lade dem modarbejde hinanden. Og vi ser det i bestyrelsen ikke som et enten-eller, men et både-og. Og i øvrigt mener vi, at vi håndterer denne opgave rimeligt godt. Vi synes, at tilgangen til vore arrangementer viser det. Mogens Mønsted Afslutningsvis vil jeg benytte lejligheden til på jazzklubbens vegne at sige tak til et bestyrelsesmedlem, som er på valg og som har meddelt, at genopstilling ikke kommer på tale. Det er vores kasserer Mogens Mønsted. Jeg er ikke engang helt klar over, hvor længe du har siddet i bestyrelsen, Mogens. Men du har i hvert fald været med al min tid, og du har været kasserer så længe jeg kan huske (måske skal jeg sige, at min hukommelse kun rækker 3 år tilbage i tiden). I den tid har du med stor omhu og en udtalt samvittighedsfuldhed ført bogholderi og regnskab på en måde, så vi p.t. har en saldo på + ca. 80.000,- kr. Og så kommer der i princippet ca. 50.000,- mere til, hvis vi som forventet får de offentlige tilskud, vi endnu mangler svar på. Det er godt gået, Mogens. Så du har været en uvurderlig og uundværlig og meget, meget vigtig del af bestyrelsen – også – og det mener jeg alvorligt – når du med dine egne ord har påtaget dig skolelærerrollen og mindet mig om ting, som jeg ikke har skænket en tanke. Tak for hjælpen – ikke mindst fra mig! Og så har vi en lille present til dig – og den har intet med jazz som musikgenre at gøre, men har med en periode i Danmark at gøre, hvor der gik rigtig meget jazz i samfundet: Blekingegade-banden 1 og 2. Og tak for at du fortsat vil hjælpe med at redigere vores hjemmeside: http://www.ebeltoft-jazzklub.dk/ Søren Iversen, formand |
|
|||||||||