Mach og Kwella Duo er ny og spændende konstellation på den danske jazz-scene, der allerede har optrådt på TV2 og TVDanmark 2. Med deres unikke blanding af intens jazzvokal og smukt guitarspil er de to konservatorie-uddannede musikere garant for en god og stemningsmættet oplevelse. Musikken er yderst velegnet til både “baggrundsmusik” og “lyttemusik” og henvender sig mere til det lyttende end for det dansende publikum - en stemningsfyldt oplevelse, der er præget af en høj grad af intensitet og nærvær. Duoens repertoire består primært af jazz- og bossa nova-standards - numre som blandt andre Frank Sinatra og Ella Fitzgerald for længst har udødeliggjort – men er krydret med enkelte nyere popnumre.