Verdensklasse! Det er hvad anmelderne skriver om denne trios nye udgivelse Open Minds. Det er så utroligt velspillet, nærværende og afslappet virtuost uden at være anmassende, at CDen har fået 7 ud af 6 stjerner. Der er tale om standards fra My Funny Valentine til I skovens dybe stille ro. Stilfærdigt og respektufuldt forløst, så det løber frydefuldt koldt ned ad ryggen.
Det kan ganske enkelt ikke gøres bedre: Vindings melodiske spil, der føjer sig lydefrit ind i Pilcs tilbageholdte klaverskitser og Harts elegante og diskrete trommer. Dette er intet mindre end fremragende!
Og så starter hele koncerten med en superlækker grillmenu - hvis man har lyst til det. For her inviterer vi - mod betaling naturligvis - på verdensklasse-menu og verdensklasse-koncert.
Men man kan sagtens nøjes med koncerten - hvis man ikke har den kropslige hunger, men kun den musikalske.
Billetter bestilles/købes i god tid på Turistbureauet, S.A. Jensensvej 3, Ebeltoft, tlf. 86341400. Sidste frist for tilmelding til menuen: tirsdag d. 5. juli.
Koncertbilletter: medlemmer: 120 kr. og gæster 150 kr. Grillmenu: enhedspris pr. prs. 200 kr.
Bas: Mads Vinding Piano: Jean Michel Pilc Trommer: Billy Hart