Med sin stærke vokal og fantastiske indlevelse, både i musikken og på scenen, præsenterer sangerinden Silje Holtan spændende kompositioner i sin helt egen stil. Silje er som navnet antyder halvt norsk/halvt dansk.
Hun har i løbet af 2009 indspillet sin debut-plade med 13 selvkomponerede sange i selskab med sit velspillende orkester. Pladen udkommer i maj 2010, og i den forbindelse spiller orkesteret en releasetourne, der bl.a. besøger forskellige spillesteder i DK.
"Musikken er svær at sætte i bås, men den er inspireret af både pop, jazz, soul og singer/songwriter genren. Der er spændende akkorder, stærke og levende melodier og ord. Tilsat lidt charme og skønhed. Jeg tror det lyder af Silje". - Silje Holtan.
Ud over sit solo projekt synger Silje i diverse orkestre bla. Musikhuset-Esbjerg’s Husorkester, Hit m 80erne, Memoranda, 80’erne Lever, Kind of Magic, Silje Holtan trio, Higher Ground og var i 2004 også deltager i programmet ”Scenen er Din” på TV2. En meget scenevant pige, der lægger stor vægt på at invitere publikum med ind i musikken Orkesteret er opstået i miljøet omkring musikkonservatoriet I Esbjerg, og består udover Silje af: Kennet Lauridsen (guitar+kor), Casper Mikkelsen (trommer), Morten Puper (klaver+keyboards+guitar)?Bent Venø (bas). Musikere der bla. har spillet med: Per Vers, Paul Banks, Medina, Jette Torp, Sinne Eeg, Jakob Fischer, Magnus fra Gaarden…
Med Silje Holtan som et seriøst og spændende bud på en af Danmarks nye talentfulde sangskrivere , et veloplagt orkester og gode historier serveret fra scenekanten er der lagt op til endnu en helt særlig aften i Kulturministeriet.
» Jeg hørte første gang Silje Holtan Knudsen på Tobakken i september og blev blæst helt omkuld. Uforberedt som jeg var. Hun har en forrygende stemme, en dejlig udstråling og laver nogle små jazzede pop-perler, der bare ligger der og funkler og venter på at blive taget op af et forhåbentligt stort publikum. Det fortjener hun « - Kim Westphal - Journalist, Ugeavisen Esbjerg ??
» Silje er en dygtig sangerinde med en dejlig jazzet stemme. Hendes kompositioner emmer af sommer og sødme « - Annette Bjergfeldt - Sanger, sangskriver, foredragsholder og forfatter af ”Kogebog for sangskrivere” ??