Musik og sjov for børn og voksne! – fortællinger fra gulvet…
Entré: Børn 35 kr. Voksne 75 kr.
Sjove børnesange, krydret med fortællinger, som nok skal få både store og små til at trække på smilebåndet. Cathrine Legardh og NullerNix Band leverer et humoristisk show, hvor de præsenterer sangene fra den nye CD. Der bydes både på swing, pop, salsa, jazz og blues… alt sammen i gulvhøjde til fødselsdag og fest!
CD’en og bogen ”NullerNix for sjov – fortællinger fra gulvet…” handler om Nullermænd!' Den slags små grå væsener, der findes i enhver støvet afkrog, og som ofte må finde sig i at blive trådt på!
Sangenes persongalleri bliver levendegjort på scenen, og vi møder blandt andre Tom Krus, der tager til Hollywood og får lus, danseren Harry Larsen, der bliver kendt, blot for at blive glemt, Fru Nulla, der bor på en ensom hylde i skabet, Støvsugeren, der synger sin blues, fordi den bliver skiftet ud med en yngre model og mange, mange flere…
Det er kvalitetsmusik med ’rigtige instrumenter’ og finurlige tekster. Sangene handler alle, på den ene eller anden måde, om at være lille, og de opfordrer til at vi skal se ting lidt nedefra! Cathrine er uddannet lærer og har brugt en del af sangene i sin undervisning – til stor glæde for de børn hun har haft.
NullerNix Band Cathrine Legardh: Sang Tomas Raae: Kontrabas, elbas Anders Mortensen: Klaver og keyboard