| |
|
|
 Mads Bærentzen & Anne Mette Iversen 21. juli 2009 kl. 21.00
3. flygelkoncert: JAZZ ... Entré 100 kr. (entréen går ubeskåret til Djurslands nye flygel ...)
Tirsdag 21. juli kl. 21.00
Danmarks første solistuddannede jazzpianist og et vaskeægte verdensnavn på kontrabassen! Mads Bæretnzen, f. 1974. Jazzpianist bosiddende i Århus. Uddannet fra Det Jyske Musikkonservatoriums Rytmiske Linje. Den første solistuddannede jazzpianist i Danmark. Spiller i en række sammenhænge: fast pianist i Klüvers Big Band, Veronica Mortensen Band, Koppel, Bærentzen, Vuust samt en lang række amerikanske musikere bl.a. nogle af New Yorker-jazzens tunge drenge. Anne Mette Iversen, f. 1972, opvokset i Hornslet, bosiddende i New York. Studeret klassisk klaver, derefter bas på Det Jyske Musikkonservatorium, Rytmisk Konservatorium og færdiguddannet bassist fra New School University i New York. Lever som bassist, komponist og organist i New York på 10nde år. Har 4 CD-udgivelser med egne kompositioner bag sig indspillet med eget band. Begge musikere formår at forløse flyglets tekniske og klanglige formåen.
|
|