Den svensk/canadiske sangskriver, Sarah MacDougall, er en personlig og nærværende historie fortæller, med en fængende stemme og ditto sange.
Hun har netop færdiggjort hendes nye album, ‘Across the Atlantic’, og det er de rå og rustikke fortællinger herfra, der vil ledsage publikum på deres rejse med Sarah rundt i hendes univers af country, folk og americana.
Denne forårsturné, bringer Sarah rundt i Skandinavien og England.
Med sig har hun det danske backingband ‘The Sentimentals’.