MC Hansen & Alex Akela (NL) er to blå sjæle (bluesfolk) der ånder og lever for én ting - MUSIKKEN! Her i Ebeltoft danner de par om MC Hansens smukke melodier og Alex Akelas mere dybe og intense sange.
Koncerten er et helt særligt møde mellem to sublime musikere, så der er virkeligt noget at glæde sig til!
Alex Akela startede sin musikalske karierre som violinist med rod i den klassiske musik. Her mange år senere, har Akela skabt sit eget musikalske sprox i et mix af blues, folk og Americana, blandet med nogle jazzy akkorder og et twist af lækker pop. Melankolske historier om ensomme togture i natten, kærlighedsaffærer og samtidigt utroligt smukke tekster om sommeraftener, regnbuer, venskaber ... oftest selvbiografiske historier der rører publikummet.
I dag har Alex Akela opnået et internationalt ry som 'sideman' hvilket dækker over det, at være betroet musikant for solister! De sidste år har han tourneret med bl.a. Vanessa Peters (USA), Michael Weston King (UK), Terje Nordgarden (N), MC Hansen (DK), Marijn Wijnands (MaRain, NL), Mathijs Leeuwis (NL), Hanneke de Jong (NL) og mange andre.